Dalom er en vaskeægte sommerfavorit, der har været i Hillerstorps sortiment gennem flere årtier, og den klassiske hængesofa i træ er stadig lige populær. Dét at nyde sommerdagene med at gynge i en stor, blød hængesofa er lige så beroligende, som det er sjovt - og der er nok få udendørsmøbler, der bliver brugt lige så flittigt som en hængesofa/hængekøje.
Sving dig ind i sommervarmen med en dejlig hængekøje
Dalom hængesofa har et stilrent design med A-formet stativ, blødt buede rammer og brede, vandrette brædder - både i selve bænken og det høje ryglæn. Den rummelige 3-personers sofa er ophængt i hængekøjestanderen med kraftige metalkæder og fjedrende kroge, hvilket giver et behageligt sving i sædet og bidrager til en god siddekomfort. Kæderne er fastgjort med aftagelige kroge i både ryg og sæde, hvilket bevirker, at sofaens højde og siddevinkel kan justeres alt efter ønske. Selv taget på hængesofaen er justerbart, så du kan tilpasse vinklen til vejret.
En svensk haveklassiker i bæredygtigt fyrretræ
Dalom hængesofaer fremstilles stadig i Hillerstorp, Småland, og er fremstillet af massivt FSC-certificeret kernefyrretræ fra skovene i det nordlige Sverige. Fyr er et slidstærkt materiale, og hvis du blot rengør og vedligeholder træet regelmæssigt, vil du have glæde af din Dalom hængesofa i mange år fremover. Investér dog gerne i et møbelbetræk, så den holder sig flot i endnu længere tid!
Dalom hængesofaer er behandlet med vandbaseret glasur og fås i fire flotte farver - grå, hvid, kanel og orkangrå. Du kan naturligvis også tilkøbe hyggelige hynder og vejrbestandige hængekøjetage i matchende farver, så du kan skræddersy dit eget hyggehjørne i haven. En Dalom hængesofa klarer sig rigtig godt alene ude i havehuset eller på verandaen, men kan også kombineres med borde og stole fra Hillerstorps øvrige fyrretræserier, hvis du ønsker at skabe et komplet opholdsområde på terrassen.