Fri fragt over 5 000 kr

Hængekøjer

Gyng alle dine bekymringer væk i en klassisk hængekøje

En hængekøje er en rigtig dejlig måde at slappe af på. På en solrig dag kan du gynge frem og tilbage, mens du nyder varmen, og når himmelen dækkes af skyer, tager du et tæppe om dig og drømmer dig væk med en god bog. En hængekøje passer til alle uanset alder, og ligegyldig hvordan din have ser ud, kan du finde en god måde at hænge den op på.

Hos os får du et udvalg af både hængekøjer med stativ og mere simple hængekøjer uden stativ. I vores sortiment finder du forskellige størrelser og mange forskellige farver. Dette er et udendørsmøbel, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. For eksempel i stedet for en liggestol, som supplement til de udendørsmøbler, du allerede har, eller på et afsides sted i haven.

En hængekøje er ikke bare god i haven, men også ude i naturen. Mange synes, at hængekøjer er noget af det bedste at sove i, så de tager hellere en hængekøje end et telt med ud i naturen. Mange campister og naturelskere nyder denne type soveplads, ligesom bådelskere, der sætter en hængekøje op under dækket for at vugges i søvn af bølgerne.

Hængekøjens historie

Historiebøgerne siger, at Christopher Columbus opdagede hængekøjen på Bahamas i slutningen af 1400-tallet, men der er fundet afbildninger dateret tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, som viser, at hængekøjer fandtes i Europa allerede inden Columbus opdagede Amerika. 

Efter opdagelsen tog Christopher Columbus hængekøjen med tilbage til Europa, og den blev meget udbredt og begyndte at blive anvendt af søfarere. Eftersom den ikke tager meget plads, blev den hurtigt populær på store skibe. Det siges, at de første varianter blev lavet af bark, men i dag fås de i mange forskellige materialer - alt fra økologisk bomuld til polyester.

Med eller uden spredere?

Før vi kommer ind på selve ophængningen, vil vi forklare fordele og ulemper ved en spreder. Spredere er de to lægter, der er i hængekøjens korte ender, og som spænder stoffet ud. Nogle varianter har spredere - andre har ikke. Hvis en spreder anvendes, har stoffet ofte samme bredde som selve sprederen, men der er også modeller, hvor stoffet er betydeligt bredere end sprederne. 

Fordele ved spredere: 

  • Eftersom sprederne spænder stoffet ud, beholder hængekøjen sin form, selv når den er tom. Dette opfattes flottere og mere dekorativt, end når stoffet folder sammen til en smal form.

  • Spredere holder også stoffet åbent, hvilket gør det lettere at stige ind og ud af hængekøjen. Uden spredere kan stoffet let komme til at lukke sig, og det er svært af finde åbningen. 

  • Stoffet omslutter dig ikke lige så meget med en spreder, hvilket gør, at du kan ligge og sole dig uden at stoffet skygger for dig. 

Fordele ved ingen spredere: 

  • Mange synes, at det er mere bekvemt uden en spreder. Hvis man ikke er forsigtig i en hængekøje med spredere, kan det ske, at man snurrer rundt. Dette problem undgår man dog helt uden spredere. 

  • Uden spredere, der holder stoffet strakt ud, formes stoffet efter kroppen. Dette kan også opfattes som mere bekvemt.

Hvordan hænger jeg min hængekøje op?

Der findes en række forskellige ophængningsvejledninger. Den traditionelle måde, at hænge en hængekøje op på, er mellem to træer. Forhåbentlig har du adgang til to træstammer i din have, i naturen, på stranden eller på campingpladsen. I så fald er ophængningen nem. 

Du bruger to tilstrækkeligt lange reb, som du fastgør i hængekøjens korte sider. Ofte er der et par løkker, der gør det nemt at sætte rebene fast. Så kan du tilpasse ophængningen, uanset om der er lang eller kort afstand mellem træerne, og uanset om stammerne er smalle eller tykke.

“Er der noget bedre end at vugge fra side til side og være totalt afslappet?”

Generelt siger man, at hængekøjen skal hænges op mellem to træer, der har en afstand på mindst 90% af hængekøjens totale længe. Hvis afstanden er kortere, er der risiko for, at stoffet ikke strækkes tilstrækkeligt ud. I så fald kan et alternativ være at sætte rebene fast lidt højere oppe på træstammerne, men så bliver selve bøjningen af stoffet større. Prøv dig frem for at se, hvad du synes er rart og afslappende. 

Sædvanligvis anbefales det at sætte rebene fast i øjenhøjde, og at hængekøjens dybeste punkt bør være 50 cm over jorden. Hvis du vil lave en mere permanent ophængning, hvor du lader rebene sidde, kan du bruge karabinhager. Så kan du nemt hægte hængekøjen af ​​og opbevare den indendørs natten over.

Hvor skal jeg placere hængekøjen?

På en terrasse eller balkon er der sjældent træer, så der må bruges andre metoder. Så længe du har en stabil konstruktion og et par robuste kroge, kan du sætte dem fast i næsten hvad som helst. For eksempel mellem to husvægge, to stolper, i undertaget på altanen eller i pergolaen. Du kan også fint kombinere en væg, stolpe, tag eller træ.

Hvorfor købe en hængekøje med stativ?

En rigtig smart opfindelse, der er endnu nemmere end at fastgøre hængekøjen mellem to træer, er et specielt stativ lavet til at hænge hængekøjen i. Med et stativ er du med det samme klar til en masse dovne dage. Når du har en hængekøje med stativ, behøver du ikke at tage hensyn til, hvor træerne står, og du behøver ikke at tjekke, hvor meget vægt pergolaen kan holde til.

Hængekøjer från Fatboy

Fatboy er et mærke, der på en legesyg måde designer udendørsmøbler af højeste kvalitet. Et af deres produkter, som de har satset stort på, hedder Headdemock, og det er Fatboys egen variant af hængekøjen. Dette er produktudvikling på højt niveau, og ingen detaljer er overladt til tilfældighederne. En Headdemock inkluderer et robust stativ, der gør det fleksibelt at anvende den, da den kan placeres præcis, hvor du ønsker. 

En Headdemock er lavet til to personer, eller maks. 150 kg. Konceptet omfatter metal- og gummistativet, en nakkepude, en bæretaske, et møbelovertræk og selve hængekøjen, der er lavet af polyester. Stoffet er vandafvisende og UV-bestandigt, hvilket gør, at din Headdemock holder sig fin i mange år.

For at passe ekstra godt på din Headdemock, skal du opbevare den nemt og bekvemt i sin bæretaske i et opbevaringsrum, når du ikke bruger den. Hvis du er blevet nysgerrig på denne Headdemock fra Fatboy, kan du læse mere i  produktbeskrivelsen.