




Kungshult-serien fra Hillerstorp
Synk ned i elegante og komfortable møbler fra serien Kungshult. Her har Hillerstorp udviklet både siddemøbler og borde, som du nemt kan kombinere til en flot og indbydende loungegruppe. Eller hvorfor ikke placere den smarte hængekøje et skyggefuldt sted i haven, så du kan skabe et perfekt hvilested på årets varme dage? Møbelseriens moderne og enkle udtryk bevirker, at den nemt kan kombineres med dit resterende interiør, og den er derfor et godt valg til både klassiske og moderne hjem.
Holdbare havemøbler med gennemtænkte detaljer
Hillerstorp er en af de største svenske producenter af havemøbler, og med Kungshult-serien har de haft ekstra fokus på både design, komfort og holdbarhed. Bordet og møblernes stel er fremstillet af slidstærkt aluminium og holdt i den elegante nuance charcoal (kul). Bordpladerne er designet i et mønster, der minder om lange træplanker, mens lænestole og sofaer har fået tilført armlæn i FSC-certificeret teak, hvilket giver møblerne et ekstra gennemarbejdet udtryk. De tilhørende hynder i Quickdryfoam og Olefinstof har en flot grå nuance, der passer godt til det mørkt lakerede aluminiumsstel og trædetaljerne. Quickdry byder på høj siddekomfort og er desuden hurtigtørrende, hvilket gør, at hynderne er perfekte til netop havemøbler!
Kungshult - et godt valg til både små og store terrasser
Med Kungshult får du således et møbel, der både er flot rent visuelt og behageligt at sidde i - og som holder i mange år fremover. Investér i en lænestol, så du skaber et indbydende læsehjørne. Du kan også kombinere en sofa, bord og flere lænestole, hvis du ønsker at sammensætte en ekstra rummelig siddeplads i udestuen eller haven. Så er det bare at invitere venner og familie, så I sammen kan nyde de mange vidunderlige udendørs stunder!
2 anmeldelser









